Opslag

Angstbehandling med VR hos mennesker med autisme

 v/ Aske Glinvad Nørgaard, lektor ved UCN Pædagogik Aske fortæller i oplægget om det forskningsprojekt, han er deltager i, som undersøger hvordan man kan bruge VR (Virtual Reality) i behandlingen af angst hos personer med autisme. Tilgangen bygger på kognitiv terapi, hvor man gennem VR eksponeres gradvist for situationer, der fremkalder angst. Gennem biometiske målinger af. f.eks. puls, så kan man arbejde med at blive bevidst om kroppens reaktioner og træne selvregulering.

Science og leg

 v/ Frank Storgaard, lektor ved UCN Pædagogik En del af den styrkede læreplan er læreplanstemaet Natur, udeliv og science og det danner derfor ramme om en væsentlig del af pædagogens arbejde i dagtilbud. Undersøgelser peger på, at temaet ikke har haft det store fokus i dagtilbud indtil nu   og samtidig peger nyere forskning på, at pædagogers faglige og didaktiske tilgang har betydning for, hvad børn lærer om naturvidenskab i det tidlige år. Hør Frank fortælle om forskningen og hvorfor en legende tilgang er væsentlig, når man arbejder med dette tema, samt hvordan pædagogen kan arbejde med dette i dagtilbuddet. Fortæl hvilke kompetencer, du mener, en pædagog bør besidde for at arbejde med leg og science i praksis  her

LegeKunst - kunst og kultur i de yngstes hverdag

 v. Sandy Elbæk og Felicia Bech Lillelund, lektorer ved UCN Pædagogik Hør om det landsdækkende projekt LegeKunst, der handler om at bygge bro og skabe møder mellem børn i dagtilbud, pædagoger, ledere, forskere, studerende, undervisere, kunstnere og kulturformidlere. Projektet handler om at bringe de yngste tættere på kunsten og kulturen og der forskes i, hvad mødet med kunst, kultur og æstetiske processer i hverdagen betyder for børns leg og dannelse samt for de voksne omkring dem. I projektet vægtes en samskabende praksis i et tæt samarbejde med pædagoguddannelsen og får således også indflydelse på kommende pædagogers hverdag.

Legende stemninger i professionsdidaktikken

v/ ph.d. studerende Lotte Agnes Lausen Hør Lotte, der er ph.d. studerende ved UCN og Designskolen i Kolding fortælle om sit forskningsprojekt, hvor hun undersøger hvordan legende stemninger er til stede i professionsdidaktikken og hvordan man gennem eksperimenter her kan understøtte en tilgang, så pædagoger også kan skabe legende stemninger for børn og voksne i deres pædagogiske praksis.  

Exploring the playful and transformative learning potentials of art-based methods (oplægget er på dansk)

 v/ Jennifer Ann Skriver. ph.d. studerende ved Aalborg Universitet Hør Jennifer, der er ph.d. studerende fortælle om sit projekt, hvor hun undersøger om og hvordan æstetiske processer kan skubbe til den dominerende læringspædagogik på pædagoguddannelsen og hvordan man kan skabe betingelserne for legende læring finder sted. Forskningsprojektets titel er: Exploring the playful and transformative learning potentials of art-based methods in social education studies: a design based study.

Legebaseret pædagogik

v/ Birgitte Skov Pedersen, Heidi Bang Okslund & Torben Næsby   I oplægget  præsenterer  vi  forskningsmæssige perspektiver på pædagogens positionering i forhold til leg i dagtilbud. International forskning viser blandt andet at pædagoger generelt set har svært ved at indgå i og rammesætte børns leg på kvalificerede måder.  Vi spørger:  Hvad er det som udfordrer pædagogerne? Hvilke barrierer forhindrer pædagogerne i at handle kvalificeret i forhold til leg? – og hvilke pædagogiske kompetencer kalder en legebaseret pædagogik på?  Spørgsmålene er i projektet også belyst gennem en række interviews med pædagogstuderende i praksis. Vi viser små klip (video og tekst) fra disse.   Til slut præsenterer   vi  en model for en legebaseret pædagogik, som den kan se ud i dagtilbud. Modellen har til formål at bidrage til en bredere og mere nuanceret forståelse af pædagogers deltagelse i leg i dagtilbud og præsenteres som et kontinuum bestående af fem forskellige legeformer. Implementering af en s

Forskning i LegeKunst - med en kunstnerisk vinkel

v/ Hanne Kusk. Ph.d. studerende ved DPU Aarhus Universitet Tag med på besøg hos Ph.d. -studerende og lektor Hanne Kusk, og hør om hendes forskning i LegeKunst. Med udgangspunkt i projektet ”Fællesskaber ved æstetiske processer i dagtilbud” gives der eksempler på hvordan empiri kan anvendes både kunstnerisk og akademisk. Der anvendes klip fra podcasten ”Måske-kakao i Eventyrdalen” af Mette Hegnhøj.

På eventyr i PlayLab

v/ Lisbeth Nielsen - Lektor ved UCN Pædagogik  I denne podcast inviteres du med på eventyr i PlayLab på Mylius Eriksens Vej.  PlayLab er en del af projekt Playful Learning. I Playful Learning er der udover forskningsdelen også en ambition og at styrke den legende tilgang i uddannelserne. Derfor er der etableret såkaldte PlayLabs på de forskellige campus, som er en slags alternative undervisningslokaler. Det er jeg interesseret i at vide mere om, så derfor har jeg spurgt Maiken, som er underviser på pædagoguddannelsen og ambassadør i projekt Playful Learning, om hun ikke vil tage os med en tur rundt i PlayLab og fortælle om projektet og hvordan hun bruger en legende tilgang i hendes undervisning. Listen to "Podcast Playlab" on Spreaker.

På opdagelsesrejse i Playful Learning forskningsreview

v/ Julie Borup Jensen og Oline Pedersen   I vores video inviterer vi jer studerende med ombord i det  forskningsreview , som vi har foretaget som en del af forskningsprojektet  Playful  Learning. Vi har undersøgt den eksisterende forskningslitteratur for at  finde ud af, hvad der  findes af  forskning i  legende læring  i  videregående uddannelser  undersøgt i et  uddannelseskulturelt  perspektiv. Vi præsenterer i videoen tre overordnede temaer, som går igen, og vi inviterer afslutningsvist jer til at bidrage med jeres ekspertviden som studerende  i forhold til  disse tre temaer.    Efter at have set videoen kan i dele jeres erfaringer og refleksioner på følgende link:  https://jamboard.google.com/d/1VwX5_36B1w14CYfup-a977d6omntWAVJu g 3lX329TRI/viewer?f=0